 |
 |
|
 |
 |
Digte af Kisser Juel
|
 |
|
Den bedste måde at spå om fremtiden er ved selv at skabe den, så jeg vil gøre noget, som jeg selv har lyst til, noget som bare glæder mig, jeg vil spå og skabe fremtiden med min lyst. Kisser Juel
|
Min ven vil du være med til at danne en kæde med åbenhed i alverdens farver i alle led. En kæde der uendeligt gror af trolige led over den hele jord hvor smil og ømhed bliver alles mor. Vor genbo hvis sprog vi ej forstår vil vi vise hvor kædens false går med hvad vi ejer vil vi hele vor næstes sår. Kisser Juel
|
En stjerne stund forventet morgenblund nu slentrer natten hen til højlydt fugleliv. Det skønne mellemled hvor jeg kan lytte skønt i fred til fugle fløjt og måge kvæk et vingeslag godmorgen tidlig dag. Kisser Juel
|

Jeg er fyldt op af lykke, min verden er så lys og ren, kærlighed er der i alle mine årer, blødt flyder hjerter i mit blod, i spejlet ser jeg dig lykke, du tindrer i mine øjne og sender smil fra mine læber, i mine fingrespidser føles du endnu, jeg er så fyldt op af lykke, for nu er i min verden - - kæreste du. Kisser Juel
|
JEG DANSER MED.
Se solen danser
flirter vild og varm
pirrer mine sanser
se solen danser
bag en sky
vifter drilsk
med bløde arme.
Jeg fristes
til at flirte med
føler i huden varme
bliver i hjertet hed,
se solen danser frem igen med blink
pirrer mine sanser
med sit varme vink,
jeg bliver vidunderlig
og danser med.
Kisser Juel
|
Jeg er urørlig afsindigt forelsket,
vildt betaget af frodigheden,
min elskede er fire verdenshjørner -
- imorgen,
dog allermest i dag.
Atten sindsoprivende timer,
hvor jeg hvirvles vidunderligt,
min elskedes udfordringer
udfører jeg uomtvisteligt.
Jeg snubler, jeg jubler af fuldendt glæde,
min elskede svigter mig ikke,
pirker til mig, når jeg tager ham for givet.
Jeg er ganske enkelt et udøvende menneske,
- besat af livets instrument.
Kisser Juel
|

Første gang. DET VAR RYSTENDE VIDUNDERLIGT vi hvirvlede blidt - i en boble af himmel og hav, vinden drev os, sejlene spillede spændstig musik, solen varmede, havet kølede i en tæt boble, alle sanser intense opslugende, paradiset uden slange. På øen i boblen beruset af salighed, stilhed og fuldmåne, mit øje skuede, mit indre jublede af en usigelig glæde. En munter guldmåne en veloplagt morgensol, hilsende enigt på hinanden, vind i sejlene, vi sagde ikke så meget til hinanden, tanker, sjæl og sanser forsynede sig, i en umættelig tankefuld glæde. Kisser Juel
|
|
|
 |